HVAD DU BEHØVER AT VIDE

BRUGBAR INFORMATION


Er der nogen bryllupsgaveliste?
DET ER DER!!! og flere informationer kan du finde længere nede på siden. 

Er overnatning inkluderet?
Nej, men vi har fået et godt tilbud fra Scandic Hotel Sønderborg, læs mere om det længere nede på siden. 

Vil der være vegansk mad?
Ja, hvis du er veganer. Der vil også være vegetarisk mad, hvis du er vegetar, peskitarisk mad hvis du er peskitar, og hensyn i forhold til allergier, hvis du har dem! Det vigtigste er sådan set at du giver os besked, så vi ved det! Det kan du gøre under "kommentarer" i "svar venligst"-formularen. 


Hvad med transport?
Vi har lejet en bus, der kører fra Scandic Hotel Sønderborg til og fra Krusmølle, den må man gerne køre med, enten den ene vej eller begge veje. Se mere længere nede... 

Er der en dresscode?
Nej, du kan sådan set komme som du vil, men der er nok mange der har pænt tøj på 😍 

Er børn velkomne?
Børn er meget velkomne i kirken til vielsen og receptionen, hvor der også er et lege-rum, hvis vielsen bliver lidt for kedelig.
Festen er som udgangspunkt kun for dem, der står på invitationen og for børn der stadig drikker brystmælk 🍒 

Overnatning

Der er mulighed for overnatning og morgenmad på Hotel Scandic Sønderborg (hvor bussen også vil køre fra/til). Indcheckning kan ske fra kl. 15:00 (så man kan når det inden bussen kører).

Her vil vi (Sisse og Louis) også selv overnatte, så kom endelig og sov med, så vi også kan få en hyggelig morgen sammen. 

Det koster 875 kr. for et dobbeltværelse og 775 kr. for et enkeltværelse ved brug af bookingkoden:

BBRY160224 (skal benyttes inden d. 15/02 2024)

Klik på knappen nedenfor for at komme til hjemmesiden.

Bustransport

For at gøre det nemmere for jer, har vi bestilt en bus, som tager jer tur/retur helt GRATIS. 

Den vil køre:
kl. 16:30 fra Scandic Hotel Sønderborg til Krusmølle
kl. 02:00 fra Krusmølle til Scandic Hotel Sønderborg

Ønsker man ikke at gøre brug af denne mulighed vil vi gerne have besked. Notér gerne under "kommentarer" i "svar venligst"-formularen hvis ikke alle inviterede benytter bustransporten.

GAVER

Det har været svært at finde på gaveønsker, men vi har trods alt forsøgt... Via linket nedenfor kommer du ind på vores ønskesky hvor du kan se hvad vi fandt på! Her kan du også reservere, så du er sikker på, at vi ikke får den samme gave fire gange.
Hvis nu alle gaver er taget, eller hvis du bare ikke er så vild med ønskeskyen, så ønsker vi os kort sagt oplevelser eller penge til opleveser 🏇🏻🏌🏻‍♀️🚣🏻‍♀️🤸🏻‍♀️🌎🏖️🏝️
MEST AF ALT ønsker vi os en fest sammen med DIG!

Klik på knappen nedenfor for at komme til ønskeskyen.

Toastmaster

Thomas Kristensen

kristensen.thomas@outlook.dk  

Festlige indslag modtages senest d. 02.02.2024.


CEREMONI OG RECEPTION

Vielsen finder sted i vores kirke, Sønderborg frikirke, hvor vi (forhåbentligt) siger "JA" til hinanden🤷. Når det er gjort, vil der bagefter være reception. Her vil vi servere alt mulig godt, nok både snacks, kaffe og kage, så du ikke går sulten derfra😊.

Sted:Damgade 94, 6400 Sønderborg
Tid: 13:00-ca. 16:00
 


BRYLLUPSFESTEN

Bryllupsfesten skal holdes på smukke Krusmølle

Vi skal nyde hinanden🥰 Spise god mad🍟 Vi skal fejre kærligheden❤️ Og vi skal feste og danse til den lyse morgen💃🕺 (eller faktisk bare indtil 🚌 kommer og henter os kl. 02:00). 

Vi glæder os heeeeeeelt vildt!

Beliggenhed: Krusmøllevej 10A, 6200 Aabenraa
Tid: 17:00 - 02:00

Sisse & Louis - Bryllupshjemmeside
louishelledie@gmail.com
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang